Hvad er grundlovsdag?

Grundlovsdag er den dag, hvor vi fejrer vores forfatning. Det er med andre ord en dag, hvor vi fejrer, at den almindelige dansker fik en masse rettigheder over sig selv. I dag bliver grundlovsdag fejret af mange danskere over hele landet, men ligesom med 1. maj, så er det oftest fagforeningerne og de politiske partier, der afholder arrangementer på grundlovsdag.

Det er nemlig tradition for det danske samfund at fejre grundlovsdagen, og oftest bliver det gjort med politiske taler, som handler om vores fri samfund, og de frihedsrettigheder vi har fået igennem tiden. I modsætning til arbejdernes internationale kampdag den 1. maj, så fejrer mange borgerlige partier også grundlovsdag.

Hvis du gerne vil vide mere om grundlovsdag, så kan du læse med herunder.

Om grundloven

Grundloven er den allerhøjeste lovgivning i det danske samfund. Det er den lov, som også tog magten fra kongen. Dermed er grundlovsdag også en markering på afskaffelsen af enevælden. Det er således, at før grundloven blev skrevet og gjort gyldig, så havde kongen den enevældige magt over landet. Og det har kunne skabe problemer før i tiden, for eksempel da landet blevet styret af Kong Christian den 7., som var en virkelig speciel og decideret sindssyg konge.

Med grundloven blev der i stedet indført demokrati i Danmark. Og det betød at danskerne nu skulle til stemmeurnerne for at stemme på deres statsminister. Da grundloven blev underskrevet i 1844, var det dog kun en særlig gruppe af danskere, som kunne stemme. Kvinderne havde eksempelvis ikke nogen stemmeret – den kom først senere. Blandt andet i 1908 fik kvinderne ret til at stemme til kommunalvalget, men det var først syv år senere i 1915, at grundloven blev omskrevet, således at kvinderne også kunne stemme til folketingsvalget. Folketingsvalget i 1918 var således det første folketingsvalg, hvor kvinderne fik mulighed for at stemme.

Hvad dækker grundloven over?

Grundloven dækker over mange ting og har således masser af paragraffer. Nogle af de vigtigste dog er blandt andet tredelingen af magten – altså paragraf 3. I denne paragraf fastlås det, at folketinget ikke kan have den udøvende magt, den kan derimod kun have den lovgivende magt. Dermed kan folketinget altså ikke udskrive love, som kan være så specifikke, at de rent faktisk kan fungere dømmende. Denne magt tilhører nemlig domstolene.

Grundloven bestemmer også, at vi i Danmark har en officiel kirke. Det er paragraf 4, som fastslår at den luthersk-evangeliske kirke er den danske kirke. Det betyder dog ikke, at vi ikke har religionsfrihed herhjemme i Danmark, for muslimer, jøder og andre minoriteter har deres frie ret til at dyrke deres religioner i deres egne kirker. Dog er der ikke religionslighed i Danmark – det vil blandt andet sige, at moskeer ikke har lov til at indkalde til bøn over højtalere. Ligeledes er der heller ikke nogen muslimske eller jødiske helligdage i Danmark – dog bliver den muslimske højtid Eid oftest fejret i større offentlige forsamlinger. Ligesom det ikke er ualmindeligt at statsministeren eller andre højtstående politikere offentligt lykønsker de muslimske medborgeres højtid.

En af de vigtigste paragraffer i grundloven er paragraf 42, som fastslår at danskerne har ret til folkeafstemning. Det er denne paragraf, som fortæller, at alle danskere med stemmeret har ret til at stemme, når statsministeren udskriver valg, eller når der er valg i kommunerne eller i Europa parlamentet. Med paragraf 42 får du, som dansker, altså mulighed for at få din stemme hørt. Og du har frit valg til at stemme den person ind i det offentlige embede, som det lyster dig.

Grundloven i dag

Det er i dag de færreste danskere, som egentlig tænker over, at vi har en grundlov. Vi er alle nemlig vokset op med ideen om, at vi lever i et demokratisk samfund, hvor både du og naboen har de samme rettigheder – uanset hudfarve, religion og indkomst. Det er dog vigtigt, at man altid husker på den og sætter pris på den. Dette kan man jo passende gøre på grundlovsdag, som altid falder den 5. juni.

I dag bliver grundloven også jævnligt udfordret i den politiske debat, hvor både politikere og debattører ønsker ændringer til grundloven. Det er derfor vigtigt, at vi har grundlovsdag, så vi kan markere vigtigheden af vores alles forfatning.

Grundlovens betydning for det danske samfund

Grundloven har en kæmpe betydning for det danske samfund, og det er blandt andet derfor, at det er vigtigt, at man fejrer grundlovsdag. Med grundloven blev Danmark jo til et demokrati, og faktisk er Danmark et af de ældste demokratier i verden. Det er noget man, som dansker, kan være enormt stolt over. I mange andre lande, er der ikke religionsfrihed, ligesom der heller ikke er ligestilling imellem kønnene. Herhjemme har kristne, muslimer og jøder den samme frihed til at tilbede hver deres gud og dyrke hver deres religion.

Det sker dog også at forskellige grupperinger i Danmark – hvad enten det er på den ekstreme højrefløj eller den modsatte side, forsøger at sætte grundloven ud af spil. Dette kan naturligvis ikke lade sig gøre, men det fortæller blot om, hvor vigtigt det er, at vi har grundlovsdag. På den dag kan vi nemlig alle minde hinanden om, at der skal være plads til os alle.

Er grundlovsdag en helligdag?

Nej, grundlovsdag er ikke nogen helligdag. Det vil altså sige, at du skal møde ind på arbejde, hvis din chef beder dig om det, og hvis du ikke har bedt om fri. Dog er der nogle særaftaler på tværs af fagforeningerne. Det vil altså sige, hvis din fagforening har forhandlet om fri på grundlovsdag – måske fordi du arbejder i en beskæftigelse, som har en stærk fagforeningstradition, så kan du være heldig at have fri.

I mange fagforeninger er der enten aftale om en betalt fridag – enten helt eller delvist betalt. Hvis du vil være sikker på, om du har fri på grundlovsdag, skal du kontakte din fagforening. Hvis du ikke er medlem af en fagforening, kan du kontakte din chef og spørge, om du kan få fri på grundlovsdag. Her skal du nok regne med, at det er en fridag, som du selv skal betale for.

Hvornår blev grundlovsdag en helligdag?

Grundloven ikke er nogen helligdag, så du kan ikke regne med, at du kommer til at have fri på denne dag, hvis du gerne vil ses med dine venner til socialt arrangement. Det hele kommer an på, om din overenskomst med dit arbejde. Er du ikke medlem af nogen fagforening, kan du selv forhandle dine arbejdsvilkår med din chef. Men det er nok svært at overtale, som enkeltperson, at han eller hun skal give dig en betalt fridag.

Hvad har åbent grundlovsdag?

Igen er det et spørgsmål omkring overenskomsten i den pågældende virksomhed, og hvilke rettigheder den enkelte medarbejder. Men i og med at grundlovsdag ikke er nogen helligdag, så er butikker og forretninger heller ikke underlagt lukkeloven. Det vil altså sige, at du sagtens kan gå ned i din lokale Netto på grundlovsdag og klare dagens indkøb.

Dog er det ikke unormalt, at den kollektive trafik er berørt af grundlovsdagen. For nærstuderer du køreplanerne, kan du se, at der oftest er færre busafgange på selve dagen. Eller at busselskabet indfører et lørdagsskema, som oftest har færre afgange. Men falder grundlovsdagen på en søndag, så er det naturligvis søndagsskemaet som er gældende på dagen. Det er kun, hvis grundlovsdagen falder på de andre dage, som ikke er lørdag eller søndag, at lørdagsskemaet oftest træder i kraft.

Hvem har fri grundlovsdag?

Det afhænger først og fremmest af hvilken fagforening man er medlem af, og samt hvilket slags arbejde man har. Blandt andet er det ikke særlig udbredt at funktionærer og andre kontoransatte, samt virksomheder, som ikke benytter overenskomster i forbindelse med deres ansættelser, har fri på grundlovsdag. Det skyldes den tabte arbejdsfortjeneste ved at give de ansatte fri – ligesom det også gør sig gældende den første maj, som er arbejdernes internationale kampdag.

Dog er det ikke unormalt at ansatte på overenskomster – hvad enten det er pædagoger, lærer eller håndværkere, får fri på grundlovsdag. Ligeledes er der også mange buschauffører, som får fri på grundlovsdag. Derfor kan det være en god ide at overveje, om du skal tage cyklen i stedet for bussen på grundlovsdag.

Grundlovsdag 2021

I 2021 falder grundlovsdagen på en lørdag. Da grundlovsdagen altid falder på den 5. juni, så vil dagen den falder på, naturligvis også være forskellig fra år til år. I og med at grundlovsdagen falder på en lørdag, kan du nok regne med at, at den kommer til at være en smule mere festlig, end når den falder på en hverdag midt på ugen.

Hvis du vil ud og høre taler fra politikere eller fra din fagforening, så kan du altid finde mere information på nettet, hvor de forskellige arrangementer bliver afholdt. Dette sker dog typisk tættere på selve grundlovsdag, når de sidste ting er blevet koordineret. Men du kan i hvert fald være sikker på, at der i 2021 også vil være masser af aktiviteter på grundlovsdag – især når det er den første grundlovsdag med en ny regering.

Kongens Have grundlovsdag

Hvis du bor i København og gerne vil opleve grundlovsdag, så kan du altid tage et smut forbi Kongens Have, som ligger midt i København. Her har de stort set hvert år masser af arrangementer i forbindelse med grundlovsdag.

De typiske arrangementer du kan opleve grundlovsdag i Kongens Have er politiske taler – særligt fra arbejderbevægelsen. Her vil du også kunne opleve taler fra fagforeninger, fælles sang og naturligvis også masser af øltelte. Især når grundlovsdag i 2021 falder på en lørdag, og hvor du nok ikke skal op på arbejde dagen efter.

Du kan også slå vejen forbi Fælledparken, som også ligger i København. Her plejer der typisk at være de største arrangementer, hvor de fleste politiske partier er repræsenteret og vil holde taler til alle de, som har interesse i grundlovsdag. Om aftenen plejer de af og til også at sørge for musikalske indspark. Med andre ord, så bliver det virkelig en stor festdag grundlovsdag.

Hvor kan jeg finde mere information om grundlovsdag?

Det kommer an på, hvornår på året du søger information om grundlovsdag. Det er jo trods alt en begivenhed, som ændrer sig fra år til år. Og derfor vil de forskellige arrangementer i 2021 heller ikke være de samme som i 2022 eller 2023 og så videre. Du kan dog være sikker på, at de største fester altid bliver afholdt de samme steder i landet – således er tangkrogen i Aarhus oftest fast plads for grundlovsdag i Aarhus. Og i København er det eksempelvis Fælledparken eller Kongens Have, som typisk holder arrangementer på grundlovsdag.

De nærmere informationer for den næste grundlovsdag bliver oftest først tilgængelige tidligt i foråret. Ellers kan du her på siden finde mere information om grundlovsdag.